4 grunde til at mobilbrugere ikke konverterer – og hvad du kan gøre ved det

nov 16, 2021 | Blog, Content Marketing, Hjemmeside, Online strategi

Bliv klogere på, hvorfor du misser nogle af dine konverteringer på mobilenheder, og hvordan du kan forbedre din konverteringsrate.

Flere og flere bruger mobilen til at surfe og shoppe. Det er ligegyldigt, om det er hjemme på sofaen, eller når de er på farten. Dermed burde der også være lige så mange der konverterer på mobilen, men det er ikke tilfældet. Flere konverterer på deres desktop, og det er der flere grunde til.

Man burde tro, at der var en større stigning i antallet af mobil-konverteringer, når nu så mange gør brug af den type enhed. Google har endda introduceret Mobile First, fordi de godt kan se, at mobile enheder er fremtiden, og den enhed størstedelen af folk bruger allermest. Mobile First betyder, at Google er begyndt at indeksere sider efter, hvordan de performer på mobilenheder. Det gør også, at du som virksomhed gerne vil performe lige så godt på mobilen, som på desktop. 

Men selvom flere og flere bruger deres mobiler, så er andelen af brugere der konverterer stadig markant lavere end på desktops.

Hvorfor gør de så ikke det? Vi er glade for at du spørger! Vi har samlet en lille liste over ting,  der kan påvirke at dine brugere bare surfer, og at de ikke ender med at konvertere på din side – og hvad du kan gøre ved det.

Indlæsningstid

De fleste mobilbrugere er utålmodige. Hvis en side tager for lang til at indlæse, så forlader de den. 53% af besøgende forlader siden, hvis det tager mere end 3 sekunder at loade. 

Det er derfor en rigtig god idé at bruge et mobilvenligt tema, som ikke går i konflikt med dit desktop tema, men som sørger for, at din indlæsningstid er hurtig. 

Derudover kan det være nyttigt at sætte siden op til ikke at loade billeder below-the-fold eller forsinke en evt. chatbot med et antal sekunder. Din side vil blive indlæst hurtigere, og chatbotten kommer først frem, når de har set, hvad der er på siden.

 

For lange sider

Som du jo nok ved, så kan det være virkelig uoverskueligt at se på hjemmesider, der er uendeligt lange. Man kan blive ved med at scrolle, og når man når til bunden, er det en kamp at komme op til menuen igen. 

For lange sider får brugerne til at smutte. Det bliver uoverskueligt at få et overblik over alle dine produkter. Et tip kan derfor være at dele dine sider op i kategorier. På den måder bliver det nemmere for brugerne at finde rundt i dine produkter og komme frem og tilbage mellem interessante emner. 

På samme måde, når brugerne ikke har noget overblik over dine produkter, kan det være svært at sammenligne produkter, når man ikke har flere tabs åbne, som man har på sin desktop. Giv dine brugere muligheden for at få vigtig viden om dine produkter på din side ved f.eks. at highlighte det på billedet. Tilføj evt. et lille banner med information om garanti, eller at det er en vare, der kun kan fås i en begrænset periode.

Lange sider med meget tekstindhold kan også være en grund til at brugerne bouncer. Mobilbrugerne er ofte på farten, og har ikke tid til at læse lange tekster. Derfor kan det være en fordel at have små videoer på din side. På den måde kan brugerne let overskue at modtage information, mens vedkommende er ved at hoppe på bussen, har en kort pause eller er på vej ud af døren. (Husk selvfølgelig altid at sørge for at dine videoer er i høj kvalitet).

 

Utilstrækkelige produkt detaljer

Mangel på information eller synlighed på dine produkter er endnu et punkt, hvor brugerne hopper fra. Hvis de ikke kan se, hvad det er du kan tilbyde, hvis dine billeder er for små eller de ikke kan forestille sig, hvordan dine produkter er i virkeligheden, så er der en stor sandsynlighed for, at de smutter. Derfor anbefaler Google selv, at du bringer dine produkter til live. 

Giv dine brugere detaljeret information omkring dine produkter, det kan både være størrelsesguider eller sammenligninger. Hvis du har mulighed for det, kan det også være en god idé at tilføje videoer, så brugeren kan se dit produkt i flere forskellige vinkler og få et mere realistisk indblik i, hvordan det egentlig tager sig ud.

Knapper og tekst udfyldning

Når skærmen bliver mindre, bliver det sværere at ramme knapper på din side. Hvis brugere på din side skal bruge mange forsøg på at ramme de rigtige knapper, bliver de irriterede og finder et andet sted at handle. 

Sørg for at dine knapper er store nok til, at de er nemme at ramme med en finger, og at man altid kan finde en “køb” knap. Det kan du evt. gøre ved at sørge for, at den følger med skærmen, så den aldrig forsvinder, men altid ligger f.eks. nederst på siden.

Du kan på samme måde gøre din brugeroplevelse bedre ved at implementere autoudfyldning. Det gør indtastning af data lettere og mere overskueligt. Man behøver lige pludselig ikke tjekke nøje, om man har tastet rigtigt, da man ved, at det er rigtige informationer, som man tidligere har indtastet.

 

Har du brug for hjælp til at gøre din side mere mobilvenlig?

Er du i tvivl om, hvordan dine sider klarer sig på mobile enheder? Eller vil du gerne forbedre dine sider, så du kan få flere konverteringer? Så er du velkommen til at kontakte WebPuls til en uforpligtende samtale om, hvordan vi kan hjælpe dig.

Vi er eksperter inden for alt, der vedrører online marketing. Kontakt os på vores mail: kontakt@webpuls.dk, eller ring gerne til os på +45 22 39 22 51.

Læs vores inspirerende indlæg her