fbpx

Er du en af dem, der har trykket på pause-knappen og stoppet al annoncering på Facebook, Instagram og Google i disse tider?

Det er der mange, der har, og derfor er annonceringspriserne faldet markant den seneste uge. Helt konkret oplever vi på tværs af vores kunder et fald på gennemsnitligt 25-30% i CPM (pris pr. 1000 eksponeringer) på Facebook og Instagram. Googles priser varierer alt efter branche, men flere vil opleve lignende fald hos dem. Det kan komme dig til gode!

Nedenfor har vi samlet et par råd til hhv. e-handels virksomheder (som fortsat holder åbent) og alle jer, som for alvor kan mærke krisen og har måttet lukke helt eller delvist ned.

 

Webshops: Skru op for gassen!


Det er nu, I får mere for pengene. Flere klik, konverteringer og leads. Det er altså IKKE nu, I skal sætte jeres tiltag på pause.

  • Brand som aldrig før! Med de lave priser får I 25-30% mere for pengene. Det betyder, at jeres branding-kampagner når ud til langt flere potentielle kunder end tidligere. 
  • Skab mersalg med remarketing. Få en gensyn med alle jeres tidligere kunder. Remarketing-kampagner har oftest en højere konverteringsrate, og lige nu er priserne i bund, så hvorfor ikke udnytte situationen?
  • Opbyg en følgerskare. Hvad enten det er til jeres nyhedsbrev eller Facebook/Instagram-profil, så er det nu, I skal smide penge i at skaffe flere følgere/subscribers.
  • Kør dagstilbud og korte kampagner på SoMe. Det bidrager til at skabe en sense of urgency, og I vil sikkert opleve, at kunderne tager mere med i kurven samtidig.

 

Få det bedste ud af nedlukningen – tænk langsigtet!

Mange SMV’er og selvstændige har måttet lukke deres butikker, hoteller, restauranter, saloner m.m. midlertidigt som følge af smittespredningen. Det kan naturligvis mærkes på økonomien, at der mangler flere ugers omsætning, og derfor kan det lyde dumt at “smide” penge efter digital annoncering. Men det kan stadig betale sig at tænke langsigtet og ud af boksen. Her er et par forslag til dig:

  • Sælg gavekort eller tilgodebeviser med rabat. På en måde får dine trofaste kunder mulighed for at støtte dig i en svær tid, mens du selv får lidt af forårets og sommerens omsætning på forskud.
  • Brug penge på leadgenerering. Få flere tilmeldinger til dit nyhedsbrev eller flere downloads af dine white papers nu, mens du får mere for pengene. På den måde har du en større potentiel kundepulje, når krisen er ovre.
  • Fyr den af med branding. Få dine potentielle kunder til at huske dig og din service, når krisen er ovre. Har du en fed video, som fortæller, hvad du kan bidrage med? Så er det nu, du skal sørge for at få en masse eksponering. Du når nemlig meget mere eksponering for pengene lige nu.
  • Sælg ”post corona” oplevelser. Alle glæder sig til, at denne tid er ovre. Giv dem noget at glæde sig til ved at fortælle om sommerens og efterårets events og giv eventuelt en early bird rabat ved booking allerede nu. Det kan være konferencer, grupperejser, koncerter m.m.

Det er også nu, I skal overveje, om det er muligt for jer at yde dele af jeres service digitalt. Kan I tilbyde online kurser, tutorials, træningsprogrammer, e-bøger eller lignenden? Så er det bare i gang med at producere! Husk at det også kan give en supplerende omsætning, når I åbner igen.

 

Vil du have mere konkrete inputs til, hvordan din virksomhed kan udnytte en svær situation?

Send os en mail på henrik@webpuls.dk eller ring til os på 20 33 15 22, så tager vi en snak om dine muligheder.

Det koster ikke noget at drikke en kop kaffe