fbpx

Vil du gøre Google glad, og få højere placeringer i søgeresultaterne i 2021? Så læs med her!

Google bruger nogle forskellige parametre til at analysere din hjemmeside, og hvis du har opfyldt disse, har din hjemmeside den bedste baggrund for at kunne generere en masse organisk trafik. Disse parametre kaldes Sideoplevelseskriterier (Page Experience Criteria), som fokuserer på, hvordan din side interagerer med brugeren. Men i 2021 kommer Google med en opdatering, hvor de vil begynde at analysere din hjemmeside på en anden måde. Nu vil Google nemlig analysere på brugerdata i stedet for at analysere din hjemmeside. Med den nye opdatering, kan du altså kun gøre Google glad, hvis dine brugere er glade. Læs her, hvad tidligere opdateringer fra Google har fokuseret på.    

Ny opdatering fra Google!

Når Google lancerer deres opdatering, bliver det med et fokus på, hvordan brugere oplever din hjemmeside. Google vil analysere på brugersignalerne på din hjemmeside. Det betyder altså, at brugervenlighed skal være alfa omega. Det skal altså være let for dine brugere at navigere rundt på din hjemmeside. Du skal tage brugerne i hånden, når de besøger din hjemmeside. Alt i alt kommer Google med den nye opdatering til at måle på, hvor brugbar dine besøgende finder din hjemmeside. 

Men hvordan ved du, at dine brugere kan lide din side??

Så hvordan giver du brugeren den bedste oplevelse og kan du overhovedet vide, om din hjemmeside er brugervenlig?
Jamen, først skal du finde ud af, om din hjemmeside er brugervenlig. Her kan du bruge værktøjet Google Analytics. Google Analytics er en af de bedste værktøjer tilgængelig for moderne digitale markedsføringsfolk. Google Analytics platform har allerede hjulpet mange virksomheder med bedre at forstå deres position på internettet, og hvordan de kan forbedre deres indgående trafik over tid. I Google Analytics kan du se på forskellige parametre, som kan give dig en indikation på, om din hjemmeside er brugervenlig, og hvor der kan optimeres. 


Du kan f.eks. kigge på din sides afvisningsprocent. Hvis du har en høj afvisningsprocent, betyder det, at mange af dine brugere lander på en side og ikke klikker sig videre. Derfor kan en høj afvisningsprocent betyde, at brugeren ikke bliver taget i hånden, når de besøger din hjemmeside, og at du skal gøre noget for at forbedre dette.


Et andet parameter, du kan kigge på, er tilbagevendende besøgende. Hvis der er mange, der kommer tilbage til din hjemmeside, er dette en indikation på, at de tidligere har fundet din hjemmeside brugbar og relevant.
Derudover, kan Google Analytics også se, hvordan mange sider, som brugere i gennemsnit kigger på per besøg. Det giver måske sig selv, men jo højere dette tal er, jo bedre. Hvis du har et højt antal sidevisninger per bruger, betyder det, at din hjemmeside er god til hele tiden at dirigere brugeren videre til det næste spændende stykke indhold, der både har relevans og værdi for brugeren.

Hvordan kan vi løse udfordringerne?

Men hvad så hvis, data fra Google Analytics, viser, at vi har en høj afvisningsprocent, de fleste er nye besøgende, og at antal sider per besøg er meget lavt? Hvad gør vi så? 

Jo, det, du kan gøre, hvis din afvisningsprocent er høj, er at tilføje interne links på dine landingssider. Hvis du har interne links, som dine besøgende kan klikke på, kan du guidé dem videre. Det kunne, for eksempel, være i et blogindlæg, hvor du så har et andet indlæg, som kan give mere indsigt for brugeren. Med et internt link kan du vise dem, at de kan få mere information ved at følge linket. Så tilføj gerne interne links til dine sider, så brugerne aldrig møder en stopklods, men altid kan klikke sig videre til andet relevant indhold.

Hvis du ikke har mange besøgende, der kommer tilbage, kan det være et tegn på, at din hjemmeside er svær at navigere rundt i, så hvis de fleste af dine brugere er nye, så tag et kig på, om du kan gøre din hjemmeside mere overskuelig, og om du kan gøre den lettere at navigere rundt på. Du skal dog være opmærksom på, at det er helt normalt, at de fleste er nye brugere.  

Hvis dine brugere ikke besøger mange sider per besøg, kan dette være et resultat af, at hjemmesiden ikke tager dem i hånden. Dette kan løses ved at give anbefalinger til den besøgende. For eksempel, kan du, hvis du ejer en webshop, tilføje en blok, hvor du anbefaler andre produkter, eller en blok, hvor du viser hvad andre, der har været inde på det specifikke produkt, har kigget på. 

Uanset hvad, hvis du ser nogle alarmerende tal i Google Analytics, så reagér på det og få optimeret. Dette vil hjælpe dig med at bibeholde din placering i Googles søgeresultater eller, endnu bedre, sørge for, at din placering rammer din målgruppe mere effektivt.

Har alt arbejde, indtil nu, så været nytteløst?

Kort sagt: Nej! Vi har i lang tid fokuseret meget på hjemmesidens load-hastighed, performance og mobilvenlighed. Med den nye opdatering er dette stadig utroligt vigtigt. For hvis din side ikke loader hurtigt, bliver din hjemmesides besøgende hurtig trætte af at vente og vil smutte, og som vi lærte tidligere, så er dette et tegn på, at brugeren ikke kan lide hjemmesiden. 

Hvornår kommer opdateringen?

Bare rolig, du har lidt tid endnu! Faktisk så har Google ikke annonceret en lanceringsdato. Det eneste, vi ved, er, at det bliver engang i 2021. På grund af corona-krisen, der har været hård for langt de fleste virksomheder, har Google valgt at fortælle om denne opdatering, så virksomhederne har mulighed for at forberede ændringer til deres hjemmeside. 

Men selvom, der er et stykke tid til, at opdateringen bliver lanceret, så er det bare med at komme i gang. Så find Google Analytics frem, og find frem til mulige optimeringer af din hjemmeside. Hvis du ikke har fået oprettet Google Analytics på din hjemmeside endnu, er det bare med at komme i gang, så du kan være på forkant med denne nye opdatering. 

Har du brug for en rapport, der hjælper dig med at gøre Google glad, så prøv at kigge på SEOFeedback.com. SEOFeedback giver dig en gennemskuelig analyse af, hvor du kan optimere dine forskellige sider på din hjemmeside. 

Læs den originale artikel fra Google her

Har din virksomhed brug for hjælp?

Send os en mail på henrik@webpuls.dk eller sonny@webpuls.dk. Så kan vi tage vi en snak om, hvordan din hjemmeside gøre Google glad.

Det koster ikke noget at drikke en kop kaffe