%

Dit afsnit går her

Bliv ekspert i indholdsplanlægning

nov 22, 2018 | Blog, Content Marketing

Konverteringsoptimering for webshops

Dette blogindlæg er del 3 af “Vejen til en effektiv content marketing-strategi.” Det giver dig praktiske metoder til, hvordan du planlægger jeres indhold.  

I de første blogindlæg om “Vejen til en effektiv content marketing-strategi” viste vi, hvordan du 1) finder jeres strategiske muligheder og sætter jeres mål, 2) definerer jeres målgruppe, og inddeler den i kundegrupper. I dette blogindlæg viser vi, hvordan du kommer godt i gang med indholdsplanlægning. 

Hvad er indholdsplanlægning?

Indholdsplanlægning går ud på at udarbejde en konkret plan for content marketing med henblik på at nå virksomhedens mål. Indholdsplanlægning tager udgangspunkt i indsigten fra analysen af virksomhedens strategiske situation og kundegrupper. Du skal bruge indsigten om dine kundegruppers interesser, holdninger og tilhørsforhold til at finde frem til, hvordan denne indsigt kan samspille med dine mål. Er det, eksempelvis, indhold, som blogindlæg, videoer, infografikker og hacks, du skal bruge for at få flere unikke konverteringer? Du skal altså lade din indsigt om kundegrupperne bestemme, hvad du skal dele af indholdstyper, så du på den måde kan skabe relevant indhold, der hjælper jer med at nå jeres mål.

Indholdsplanlægning Content Marketing

Samlet set udgør disse 3 niveauer indholdsplanlægning-delen af content marketing-strategien.

Det strategiske niveau: Oversigt over content marketing-strategi

På det strategiske niveau udarbejdes en langsigtet og overordnet plan, der illustrerer de guidelines, der skal arbejdes ud fra for at nå målene. For at I kan opnå succes med jeres content marketing, er det centralt, at planen er sammenhængende. Det vil sige, den skal tage udgangspunkt i analysen af jeres strategiske situation og understøtte jeres overordnede mål. Start indholdsplanlægningen med at lave en oversigt over jeres taktikker i henhold til jeres content marketing.

Oversigten bør illustrere:

  • Kanaler: Udvælg de kanaler, som tjener jeres formål (eksempelvis: Facebook organisk). I den forbindelse er det naturligvis nødvendigt at kende til de samtlige kanalers format samt styrker og svagheder.
  • Kundegrupper: Altså, de segmenter, som udgør i jeres målgruppen, og som i ønsker at målrette jeres indhold mod.   
  • Indhold: Det vil sige, hvilke typer af indhold, i deler på den specifikke kanal til den specifikke kundegruppe.  
  • Guidelines: Her tænker vi på, hvilke retningslinjer som gør sig gældende i forbindelse med deling af indhold i den specifikke kanal.
  • Mål: Herunder inddeler i de specifikke mål, i ønsker at opnå med jeres content marketing. Husk, at de skal understøtte jeres overordnet mål – og brug [SMART-modellen] til at hjælpe jer med at sætte målene.  
  • KPI: Her skriver i, hvilke nøgleindikatorer I skal måle på for at spore resultaterne af jeres content-indsats.

Det taktiske niveau: Årshjul for content marketing

Et årshjul er en overordnet plan for jeres kampagner. I årshjulet kan I tilføje de begivenheder, som gentager sig hvert år (eksempelvis: Black Friday og jul). Her kan du lade dig inspirere af årstider, højtider og mærkedage, som kan associeres med jeres brand og branche. Dette overfører du videre til din indholdsplan.

Det operationelle niveau: Indholdsplan

En content kalender viser dig hvor, hvornår, og af hvem dit specifikke indhold til kampagnen skal deles. Anvend årshjulet til at guide dig igennem, hvilket indhold der skal produceres til de enkelte kampagner.

Der findes mange gode bud på, hvordan indholdsplanen skal struktureres. Vigtigst er dog, at den er med til at tjene jeres mål. Hos WebPuls skaber en god indholdsplan et overblik over:

  • Titel – Hvilket indhold skal deles? (eksempelvis: “Bliv ekspert i indholdsplanlægning”)
  • Type – Hvilken type af indhold skal deles? (eksempelvis: blogindlæg)
  • Kanal – Hvilken kanal skal det specifikke indhold deles via? (eksempelvis: Facebook)
  • Søgeord – Hvilke søgeord skal indgå i indholdet? (eksempelvis: content marketing)
  • Dato – Hvornår skal indholdet deles?  (eksempelvis: 24-10-2018)
  • Mål – Hvilke(t) mål skal indholdet understøtte? (eksempelvis: brand awareness)
  • Ansvarlig – Hvem er ansvarlig for at dele indholdet? (eksempelvis: Henrik)

Dette giver dig et overblik over det indhold, som skal deles i forbindelse med jeres aktuelle kampagner. Selve sporingen af indholdets resultater kommer vi ind på i del 4 af “Vejen til en effektiv content marketing-strategi.”

Tip! Undlad at oprette planerne i forskellige mapper. Hav dem samlet i én mappe. Dette kan, eksempelvis, være en online mappe i Google Drive, og hvorunder dokumenterne kommer i forskellige ark.  

Hvad så nu?

Du har nu styr på, hvordan du planlægger dit indhold for at nå jeres mål. Næste skridt bliver så at eksekvere på strategien. Med andre ord – du skal igang med at producere indholdet.

I del 4 af “Vejen til en effektiv content marketing-strategi”, tager vi dig med bagom kulissen og viser dig, hvordan vi arbejder med indholdsproduktion.      

Vil I gerne have en skabelon på en indholdsplan, så kontakt os her: kontakt@webpuls.dk med emnefeltet: Content marketing indholdsplan.

Læs vores inspirerende indlæg her