%

Dit afsnit går her

Datadreven tilskrivningsmodel vinder frem

okt 26, 2021 | Blog, Content Marketing, Google Ads, Hjemmeside, Online strategi

Konverteringsoptimering for webshops

I lang tid har det været standard, at man arbejder med sidste klik tilskrivningsmodellen i Google, men det opfordrer de nu til, at man dropper. Dit valg af tilskrivningsmodel afhænger selvfølgelig af din virksomheds behov, men der er mange andre tilskrivningsmodeller, der kan give dig større indsigt i din kunderejse.

Førhen var det normen, at man brugte sidste klik som tilskrivningsmodel. Det var den tilskrivningsmodel, der var sat som standard, og som var lettest at bruge. Men det gav ikke noget indblik i kunderejsen. 

Der er dog, med tiden, kommet flere tilskrivningsmodeller, der gør det nemmere for virksomheder, at tilskrive værdi til de forskellige trin på kunderejsen. Det er jo ikke altid, at det er den sidste af dine annoncer, der er blevet interageret med, der egentlig har ledt til salget. 

Google opfordrer nu til, at man helt dropper sidste klik tilskrivningsmodellen, da der er så meget værdi at indhente gennem den datadrevne tilskrivningsmodel. 

Den datadrevne tilskrivningsmodel har været lanceret siden 2014, men dengang var det kun for virksomheder, som havde virkelig mange interaktioner og konverteringer. Det er nu blevet lavet om, så mange flere virksomheder kan være med. Nu skal man kun have 3000 annonce interaktioner og 300 konverteringer over den sidste måned, for at kunne bruge denne tilskrivningsmodel. Google arbejder stadig på, at mindske kravene så endnu flere kan bruge den.

 

Hvordan virker den datadrevne tilskrivningsmodel?

Den datadrevne tilskrivningsmodel bruger maskinlæring til at kode, hvordan de forskellige touchpoints gennem kunderejsen påvirker konverteringen, og tilskriver konverteringsværdien efter, hvor meget de har bidraget til konverteringen. 

Tilskrivningsmodellen fungerer både på tværs af enheder (smartphones, tablets og computere) og på tværs af kanaler (som f.eks. søgeannoncer, apps og YouTube).

Det der er rigtig smart ved lige netop denne tilskrivningsmodel er, at du som virksomhed kan se, hvor dine kunder interagerer med dine ads, og hvor du skal sætte ind for at få flere konverteringer. Det kan f.eks være, at du kører mange display og søge annoncer. Du kan se, at dine brugere klikker rigtig meget på dine displayannoncer, men slet ikke på dine søgeannoncer. I sådan et tilfælde kan det være, at du skal skrue ned for dine søgeannoncer og så skrue endnu mere op for displayannoncer og måske overveje YouTube annoncering, når nu dine kunder allerede interagerer med visuelle elementer.

På samme måde kan du også gå ind og se, i hvilken rækkefølge brugerne interagerer med annoncerne, og i hvilken rækkefølge der skaber flest konverteringer. Med den viden kan du skabe et forbedret flow og sørge for, at dine brugere ser annoncer i en bestemt rækkefølge, for at maksimere dit antal af konverteringer. 

 

Hvordan får jeg mest muligt ud af tilskrivningsmodellen?

Google giver 3 gode råd til, hvordan man får mest ud af den datadrevne tilskrivningsmodel.

Sæt klare mål

For at kunne få success er det vigtigt, at du som virksomhed sætter nogle klare mål for, hvad du gerne vil opnå med tilskrivningsmodellen. Vil du have flere salg, flere nye kunder eller skal folk skrive sig op til nyhedsbreve? – Uanset hvad så skal det på plads fra starten. 

Se udover dine rapporter

Tilskrivningsmodellen kan kun give en hvis mængde indsigt og rapporter omkring kunderejsen. Det er derfor en god idé at blive ved med at prøve nye søgeord af, opdatere din budstrategier m.m. 

Test, lær, og skalér

Du behøver ikke gå all in fra starten af. Det kan være en god idé at starte med lidt tests på enkelte mærker eller kontoer. Når alle kan se, hvordan det hele fungerer, og har en følelse med det, så kan man eskalere og køre på fuld kraft. 

 

Skal vi hjælpe dig med at vælge tilskrivningsmodel?

Synes du stadig, at valg af tilskrivningsmodel virker uoverskueligt? Og vil du vide mere om, hvordan den rigtige tilskrivningsmodel kan hjælpe din online forretning? Hos WebPuls er vi specialister i Google Ads, og vi hjælper dig gerne med at vælge den rigtige tilskrivningmodel til din forretning. Du er mere end velkommen til at sende os en mail på kontakt@webpuls.dk eller give os et kald på +45 22 39 22 51 – så giver vi gerne en kop kaffe eller en sodavand.

Læs vores inspirerende indlæg her