%

Dit afsnit går her

Hvad er Google Analytics 4? | Nyeste analyseværktøj fra Google

dec 15, 2020 | Blog, Google Ads, Google Analytics, Online strategi

Konverteringsoptimering for webshops

Det giver god værdi for din virksomhed at tracke og få et overblik over, hvad din hjemmesides besøgende foretager sig på din hjemmeside, så du fremadrettet kan tilpasse din forretning til den adfærd, brugerne udviser. Du kender måske Google Analytics, men har du hørt om det nye Google Analytics 4? En opgraderet version af Google Analytics, der er opdateret til 2020 og 2021. Læs med her, og få et indblik i, hvordan Google Analytics 4 hjælper dig med at nå dine forretningsmål.

Google kalder det selv ”den næste generation af Google Analytics”, der fremadrettet skal resultere i større investeringsafkast af de markedsføringsindsatser, du foretager dig. Sidste år præsenterede og lancerede Google en App + Web-ejendom som er det, Google har videreudviklet til Google Analytics 4. Det er fremover denne her version, Google fokuserer på at opdatere løbende. Men hvad er det, der bliver opdateret, og hvad er Google Analytics 4 egentlig for noget?

Hvad er Google Analytics 4?

Med Google Analytics 4 har du mulighed for at kopiere dine allerede indsamlede data fra standardversionen af Google Analytics. Google nævner, at det giver dig mulighed for at indsamle data på en helt ny og effektiv måde. Med effektiv menes der, at hele din sporingsfunktion, tracking og konverteringssporing på de sider, hvor du har implementeret Google Analytics, vil give dig et bedre overblik over dine data med fokus på, hvilke enheder brugerne anvender, og hvor troværdige de data, du indsamler, er.

Google Analytics 4 vil altså være bedre til at identificere, hvilke brugere der besøger din side med fokus på dem, der vælger at acceptere cookies, og dem, der vælger at afvise cookies, når de besøger din hjemmeside. Dette kombinerer de med, hvilken enhed brugerne anvendte, da de foretog denne handling.

Dette nye og forbedrede Google Analytics er blevet et særligt element i Googles øjne, da der er en stigende skepsis omkring den cookie-kultur, der findes i dag. Brugere er generelt blevet mere skeptiske omkring deling af data og informationer over nettet, hvilket har fået Google til at ændre på mange af deres funktioner, machine-learning og algoritmer.

Hvorfor skal jeg bruge Google Analytics 4? 

Machine-learning og Googles algoritmer tilpasser sig altid nye teknologier, nye trends og nye opfindelser. Da Google er stoppet med at opdatere på standardversionen af Google Analytics, så vil deres forbedringer fremadrettet blive implementeret i Google Analytics 4.

Overordnet set, så vurderer Google selv, at mange af de nye funktioner har nogle fordele, der er værd at tage hånd om, og som kan forbedre dit investeringsafkast. Noget de virkelig sætter fokus på, er, at man kan få bedre indsigt fra både handlingerne, der foretages på din side, indsigt fra segmenterne og målgrupperne, og evnen til at tracke forskellige events, uden at du nødvendigvis har en kode implementeret på din hjemmeside.

Forbedret kundeindsigt

Robotterne og machine-learning begynder efterhånden at kunne arbejde og reagere som mennesker, og de er installeret således, at de bedre kan identificere, hvilke handlinger dine besøgende foretager sig, og hvad deres næste step ville være. Google Analytics 4 vil gøre det, at den tager data på de handlinger, besøgende foretager sig, og ud fra en meget hurtig analyse, så vil værktøjet have mulighed for at identificere den næste handling. Dette kalder Google for ”predictive metrics”, altså forudsigelige målinger af besøgendes handlinger. Du vil altså få muligheden for at være et skridt foran dine kunder.

Ikke nok med det, så foretager Google Analytics 4 også løbende opdateringer og overvågninger over, hvilke trends der formentlig vil stige og være mere attraktive i den kommende tid, hvorefter den genererer denne indsigt til sin database. Værktøjet foretager en analyse, hvor den kan spotte eller give sit bud på, hvor der vil være en stigning i efterspørgslen på en bestemt produkt og/eller service.

Alt det her kommer fra udviklingen i Googles AI, der har langt større fokus på at segmentere forskellige kundegrupper og målrette, hvilke specifikke handlinger forskellige segmentere foretager sig. Ud fra denne her tilgang, så fokuserer værktøjet også på at præsentere dataindsamlingen så overskueligt som muligt, så du bedre kan se, hvordan besøgende navigerer rundt på din hjemmeside. Eksempelvis, så vil Google Analytics 4 være bedre til at identificere nye besøgende og tidligere besøgende på din hjemmeside (churn-rate), og du vil have lettere ved at skelne mellem dine forskellige kundegrupper.

Som en sidste, og vigtig pointe, så kan værktøjet altså også være med til at fortælle dig den omsætning, der formentlig eller sandsynlig vil være blandt forskellige segmenter. Ud fra dette, kan du derfor identificere nye og attraktive segmenter.

Fokus på kunderejsen 

Google har også fokuseret på, at Google Analytics 4 skal kunne identificere hele kunderejsen, som dine besøgende har været på, inden de udførte en konvertering. Google Analytics 4 giver dig altså et bedre overblik over hvert step, som besøgende har foretaget sig, så du kan se hele kunderejsen fra at åbne browseren til salg af et af dine produkter. Du vil derfor få indblik i, hvordan du opnår en konvertering, og, eksempelvis, hvorhenne din afvisningsprocent er højest, når det kommer til din hjemmeside.

Med Google Analytics 4 vil du også have muligheden for at oprette custom events, hvor du selv vælger, hvilke handlinger som besøgende foretager sig, skal tælle som en konvertering. Giver det eksempelvis værdi for din virksomhed at brugeren har set et af dine produkter, hvorefter de så har trykket på en “kontakt os” knap på din side, så kan dette tælle som en konvertering. Der er et hav af muligheder, du kan identificere som custom events, så det handler om at identificere dine besøgendes adfærd, når de er inde på din side, og oprette en konverteringssporing, så du kan se, om adfærden er en, der bliver udført igen og igen. Som en vigtig bonus og feature, så kan disse custom events trackes helt uden, at du behøver at smide en kode på en bestemt landingsside.

Bedre integration med andre værktøjer

For at få muligheden for at identificere samtlige fremtidige handlinger, brugerne kan foretage sig, så har Google været nødt til at integrere andre værktøjer, for at maskinerne kan få en dybere indsigt i, hvad brugerne specifikt foretager sig på din hjemmeside. Derfor kommer Google Analytics 4 i en form, der er dybere integreret med Google Ads.

Ved at forbinde Google Analytics 4 med Google Ads, så har du nemlig muligheden for at kende dine forbrugere, kundesegmenter og potentielle kundesegmenter endnu bedre. Fra det punkt, kan du så skabe en bedre, optimeret og effektiv brugeroplevelse for dem, der bliver eksponeret for dine annoncer og indhold. Fordi mange brugere er vidt forskellige, så fokuserer Google nemlig på, at du selv kan oprette forskellige segmenter, hvis du har identificeret en adfærd, der er meget kendt blandt en bestemt målgruppe. Du kan derfor samle dem sammen, hvor Google Analytics derefter vil kunne kategorisere denne specifikke adfærd helt selv og placere dine annoncer der, hvor dine kunder højst sandsynligt vil befinde sig.

Det er dog ikke kun Google Ads, som Google Analytics 4 er integreret med. Også andre platforme, som Google ejer (YouTube, diverse apps, m.m.), er også integreret og implementeret i systemet. Dette giver dig en mulighed for at få et overblik over, hvordan disse kanaler integrerer med hinanden, når du skal spore dine besøgendes handlinger og adfærd på din hjemmeside. Dermed kan du få muligheden for at se, hvilke kanaler der skal have æren for dine konverteringer.

Hvornår kommer Google Analytics 4? 

Google Analytics 4 er ude nu, dog kun i en beta-version, så du skal nok forvente, at værktøjet i fremtiden får endnu flere features. Hvis du føler, at du har tillid nok til Google Analytics 4, så skal du helt sikkert have det implementeret, og hvis du allerede har arbejdet med Google Analytics, så er det klart en anbefaling at gå i gang med værktøjet.

Dine data fra dine eksisterende Google Analytics brugere bliver ikke overført direkte til den nye platform, men du får muligheden for at have to versioner – en standardversion af Google Analytics med alle dine gamle data, layout og analyser, og det nye og forbedrede Google Analytics, hvor du kan eksperimentere med Google Analytics 4.

Har du brug for hjælp til Google Analytics?

Hvis du ved, at fordelene ved det nye og forbedrede Google Analytics er noget, du helt klart skal tage fordel af, men at det stadig virker uoverskueligt for dig, så er du velkommen til at kontakte WebPuls til en sparring omkring, hvordan vi kan optimere og ruste dig til Google Analytics 4.

Kontakt os gerne på kontakt@webpuls.dk eller ring til os på 22 39 22 51. Vi glæder os til at høre fra dig!

Læs vores inspirerende indlæg her