%

Dit afsnit går her

Opdatering af Googles algoritme | Hvad betyder Googles nye algoritme for din hjemmeside?

dec 18, 2020 | Blog, E-handel, Google Analytics, SEO

Konverteringsoptimering for webshops

I starten af december 2020 bekræftede Google lanceringen af deres nyeste core update – og det er ikke overraskende, at en ny opdatering også medfører en del forvirring. Hvordan skal du nu sikre at din hjemmeside får masser af trafik? Betyder det så, at du skal ændre alt dit nuværende indhold? Smid ikke hele din SEO-strategi ud af vinduet, men opdater dig selv på Googles guidelines. Vi går dem igennem herunder, så du kan komme godt igennem Googles december core update.

Med endnu en ny core update vil Google revurdere hvordan dit indhold skal rangere, baseret på ændringer foretaget på din hjemmeside siden sidste opdatering. Det betyder, at hvis dit indhold er blevet mere relevant siden den seneste opdatering, er der en god sandsynlighed for at du rykker længere op i rangeringerne. Det modsatte gør sig også gældende – så har du ikke opdateret dit indhold i evigheder, kan du risikere at rykke længere ned.

En ting er sikkert – der vil være en mærkbar virkning. core update som denne, er designet til at producere mærkbare effekter på tværs af søgeresultater over hele verden, i alle lande på alle sprog.

Hvad er en Google core update?

Googles søgemaskine bruger en algoritme til at bestemme hvilke hjemmesider, der skal ligge øverst i søgeresultaterne. Det er et temmelig komplekst system, der bruges til at hente data fra sit søgeindeks, og med det samme levere de bedst mulige resultater for en forespørgsel. 

Hvert år implementerer Google hundredvis af små ændringer, men af og til kommer der også en core update, som påvirker et stort antal hjemmesider. Det kaldes en core update, fordi det er en betydelig ændring af deres algoritme, som påvirker stort set alle hjemmesider. 

Hvordan påvirker opdateringen af Googles algoritme min hjemmeside?

Men nu til det vigtigste spørgsmål – hvad betyder denne opdatering for dig og din hjemmeside?

Historisk set, har vi set SEO-eksperter og hjemmesideejere frygte det værste, når det kommer til opdateringer af Googles algoritmer. Men der er ingen grund til panik. Disse opdateringer er tværtimod en mulighed for at belønne din optimeringsindsats i løbet af seneste måneder. 

For de fleste af os, kommer det ikke til at betyde det store, og størstedelen af hjemmesider forbliver upåvirket. Men dem, der er berørt, kan forvente at se store ændringer. Hvis du ikke allerede har gjort det, så gå ind i Google Analytics, og tjek hvordan din rangering ser ud. Det daglige synlighedsindeks kan hjælpe dig med at identificere ændringerne.

Google skriver selv, at deres nye algoritme vil belønne hjemmesider med godt indhold. Sørg derfor at fokusere på, at dit indhold står knivskarpt, så både Google og dine brugere finder det spændende, relevant og opdateret. Tag analysebrillerne på, og undersøg hvordan dit indhold kan blive endnu bedre – måske skal dine overskrifter indeholde de helt rigtige søgeord, måske skal dine tekster ses efter i sømmene. Igen er det værd at fremhæve Google Analytics som din ven – her kan du se hvordan dit nuværende indhold klarer sig, og hvilke dele af din hjemmeside, der trænger til en optimering.   

Kort sagt – du skal sørge for, at du tilbyder det allerbedste indhold du kan, så din hjemmeside havner øverst i Googles søgeresultater.

Bliv klogere på SEO i 2021 – læs mere her.

Hvordan laver du det bedste indhold til din målgruppe?

Der findes ikke noget fasttømret svar på hvad der er “det perfekte indhold.” Heldigvis har Google nogle guidelines, som kan hjælpe dig godt på vej. Det er derfor smart at tage et kig på hvad Google identificerer som værende indhold af god kvalitet.

Google fokuserer især på, hvad de selv kalder en stærk “E.A.T.”:

E – Ekspertise

A – Autoritet

T – Troværdighed

Ved at forstå guidelines for hvert enkelt punkt, forbedrer du dine chancer for at skabe kvalitetsindhold. Hvis vi prøver at se på det fra Googles vinkel, vil de gerne sende deres brugere videre til de bedste eksperter indenfor et bestemt felt. Tænk på hvis du f.eks. skal bruge gode råd om boligkøb – så spørger du måske ikke lige dine venner, der har boet i lejebolig hele livet, men hellere dem du kender, der selv har købt hus. Du opsøger den del af dit netværk, der har mest erfaring indenfor emnet – og det samme gør Google. Det er derfor op til dig at overbevise Google om, at din virksomhed er den allerbedste på markedet.

Det handler derfor ikke bare om at skrive kilometerlange SEO-tekster – de skal også have et relevant indhold. I stedet for kun at fokusere på længde, så kig på hvad teksten rent faktisk indeholder.

Dit indhold skal helst være:

  •       Faktuelt – dobbelttjek at alle oplysninger er korrekte, og evt. linket til den oprindelige kilde.
  •       Produceret af eksperter indenfor emnet – sørg for at personen, der producerer indholdet, har en tilstrækkelig viden, og ved hvordan de skal formulere budskabet.
  •       Opdateret med nøjagtige oplysninger regelmæssigt – så husk at holde dig opdateret med de seneste nyheder.

Hvis du har E.A.T. som dine pejlemærker når du skal producere indhold, er du godt på vej til at tackle Googles nyeste opdatering.

Hvis du vil lære mere om Googles guidelines og E.A.T., så kan du læse mere her.

Hvorfor opdaterer Google sin algoritme?

Nogle Google opdateringer implementeres for at løse et stort problem, der findes i søgeresultaterne – det kan være alt fra at bekæmpe spam til indhold af dårlig kvalitet. Nogle af de store opdateringer, f.eks. Penguin, Panda og Pidgeon, lyder som en ren zoologisk have – men hver opdatering er lanceret for at tackle en bestemt udfordring. Eksempelvis lancerede Google i 2012 sin Penguin algoritme, der skulle bekæmpe spam, og derfor gik målrettet efter f.eks. linkspam.

Google er desuden nødt til at holde sig opdateret for at følge med teknologien – tænk bare på den øgede interesse for e-handel, der er sket indenfor de seneste år. Der er sket en enorm udvikling i den måde vi som brugere f.eks. shopper via vores mobiltelefoner – og Google er nødt til at følge med, så vi kan klikke på de helt rigtige links, og finde frem til det vi leder efter.

 

Hvor ofte opdaterer Google sin algoritme?

I begyndelsen behøvede Google kun at opdatere systemet en gang imellem, men i takt med internettets udvikling, går det stærkt fremad. I dag opdaterer Google deres algoritmer flere gange hvert eneste år. Størstedelen af disse opdateringer er dog så små, at de går helt ubemærket hen. Men lejlighedsvis ruller søgemaskinen store algoritmiske opdateringer ud, der i væsentlig grad påvirker søgeresultaterne.

I dette kalenderår har vi allerede haft 3 opdateringer – den seneste blev lanceret i maj 2020. Det er sandsynligt, at pandemien har forsinket opdateringen af Googles nyeste algoritme. Da der er gået længere tid end normalt, er der mange SEO-eksperter rundt omkring, der grubler over om det betyder, at denne opdatering vil have en endnu større indflydelse. Det bliver spændende at finde ud af – med så omfattende en opdatering, kan det tage flere uger, før vi for alvor kan se den endelige betydning.

Vil du vide mere om Googles core updates kan læse mere her.

Skal du bruge hjælp til opdateringen af Googles algoritme?

Er du stadig i tvivl om hvordan du skal tackle opdateringen af Googles nyeste algoritme, så tag endelig fat i os. Send os en mail på kontakt@webpuls.dk eller udfyld kontaktformularen herunder – så kan vi tage en snak om hvordan du kan optimere din hjemmeside, så den er klar til opdateringen af Googles nye algoritme.

Læs vores inspirerende indlæg her