Hvad er Google Search Console?

nov 11, 2021 | Blog, Online strategi, SEO

Har du styr på om alle dine sider bliver læst og indekseret af Google? Hvis ikke, så fortvivl ej, der er hjælp på vej. I dette indslag kaster vi lys over, hvordan Google Search Console kan hjælpe dig med lige præcis dette, og mange andre ting, som vil sørge for at din SEO performance er så god som muligt.

Vil du have et bedre indblik i, hvordan Google ser din hjemmeside? Så er Google Search Console måske noget, du burde kigge nærmere på. Google Search Console kan hjælpe dig med både at opdage når Google ikke kan læse dine sider, fortælle dig hvilken af dine sider der performer bedst og meget meget mere. Google Search Console er udviklet til alle der ejer en hjemmeside, og det kan bruges af alle, hvad enten du er nybegynder eller specialist. Værktøjet er tidligere kendt som Webmaster Tools, og det er helt gratis at bruge. 

Nu tænker du måske at Google Search Console (GSC) kan præcis det samme som Google Analytics, bare i en simplificeret udgave? – GSC minder lidt om Google Analytics, hvor du bl.a. kan se, hvor dine brugere kommer fra, hvor i verden de befinder sig og CTR. Men med Search Console kan du hente data som er helt eksklusive. 

 

Hvad kan Google Search Console hjælpe dig med?

Der er nogle grundlæggende ting, som du kan gøre i Google Search Console, der kan hjælpe til at forstå, hvordan din hjemmeside fungerer. 

1. Se hvilke forespørgsler der giver dig views

Gennem GSC bliver du i stand til at se, hvilke forespørgsler der leder brugerne til lige præcis din side. Du vil kunne se antal kliks og eksponeringer for hver søgeforespørgsel. Forespørgsler finder du under rapporten “Effektivitet”. Herunder kan du tilføje en sammenligning af datointervaller for en foregående periode eller året før, hvor du kan se, hvilke sider som oplever faldende trafik. 

 

2. At modtage notifikationer når Google finder fejl eller har problemer med dine sider 

Hvis Google støder på problemer med f.eks. indeksering eller spam, modtager du en advarsel. Gennem GSC kan du se, hvilke fejl der er tale om, og dermed nemmere kunne løse dit problem. Hermed kan du være sikker på at dine sider bliver set og hele tiden er tilgængelige for Google at finde og crawle. Google er fortaler for mobile first, da flere og flere bruger deres mobiler til deres Google søgninger. Derfor kan du også i GSC se mobil anvendelighed – som fortæller dig om du har problemer med brug af din side på mobiltelefoner.

 

3. Send en side til indeksering 

Hvis du modtager en notifikation om, at en side ikke er indekseret, så kan du via “undersøgelse af webadresse” anmode om indeksering. Du kan også bruge “undersøgelse af webadresse”, hvis du har foretaget en ændring på den pågældende side. 

  1. Klik på “undersøgelse af webadresse”
  2. Indsæt webadressen, du vil indsende til Google. 
  3. Klik på “anmod om indeksering”


Udover ovenstående punkter kan du også bruge Google Search Console til at indsende et sitemap, blokere midlertidige sider og billeder fra Google samt holde øje med din sideoplevelse. 

 

Hvad kan en rapport give dig af insights?

Der er to væsentlige rapporter, som du bør kende til, når du arbejder med Google Search Console. Det er rapporterne “effektivitet” og “dækning”, som du kan bruge til at forbedre dit website og status på indekseringen af dine sider. 

 

Rapport om effektivitet

Effektivitetsrapporten giver dig indsigt om den organiske trafik på dit website

effektivitetsrapport

Effektivitetsrapporten viser dig:

  • Grafer over kliks og antal eksponeringer på givne datoer
  • Hvor mange der samlet har set og klikket på sin side i en Google søgning
  • Samlede antal eksponeringer
  • Gennemsnitlig Click Through Rate
  • Oversigt over hvilke forespørgsler, der har været, hvilke sider brugerne har set, hvor brugerne kommer fra, og hvilken enhed de har brugt.

Rapport om indeksdækning

Indeksdækning giver en status på alle dine sider på dit website, som Google kender til. Den vil vise, hvis du har fejl eller problemer på din hjemmeside. Du vil i denne rapport kunne se i højre hjørne øverst, værdien for den primære crawler. Det kan enten være; Smartphone eller Computer. 

Dine sider på dit website kan have én af følgende status: 

  • Fejl: Der er sider som ikke kan indekseres, og som ikke vises på Google.
  • Advarsel: Der er sider, som er indekseret, men der er problemer. 
  • Ekskluderet: Sider der med vilje ikke er indekseret. 
  • Gyldig: Sider der er indekseret korrekt.  

Hver af disse statusser har også en specifik årsag, hvor du kan se en beskrivelse, og hvordan du skal håndtere det. 

indeksdækning

Alt i alt hjælper Google Search Console dig med at få et detaljeret indblik i, hvordan dine sider performer i Google søgninger, og at du altid er på forkant med eventuelle fejl, så din SEO performer bedst muligt. 

 

Mangler du hjælp til SEO?

Hos WebPuls er vi specialiserede i SEO, og vi hjælper dig gerne med at skabe online synlighed og forbedre din placering på Google. Vi tilbyder professionel og opdateret rådgivning, og vi producerer også gerne teksten for dig, så den er helt skarp i forhold til SEO-optimering. Send os en mail på kontakt@webpuls.dk eller giv os et kald på +45 22 39 22 51.

Læs vores inspirerende indlæg her