Fra de nyeste musikvideoer til nuttede kattekillinger.
Når det kommer til video, er der ingen platform, der kan konkurrere med YouTube. Siden mediets oprindelse i 2005 er YouTube kun vokset. I dag er YouTube blevet synonymt med videodeling, og populariteten fortsætter. Men hvordan finder dine kunder dig på YouTube med så mange videoer samlet ét sted? Og hvordan sørger du for, at det er dine videoer, der bliver klikket på?
YouTube er ikke bare et socialt medie – det er den næststørste søgemaskine i verden. Mere end 2 milliarder mennesker bruger hver måned platformen til at søge på alt fra film, musik og underholdning til webinarer, online træning og gør-det-selv projekter. Men det er ikke nok at være den bedste videoproducent eller hyre branchens bedste folk for at få visninger på sine videoer. Ligesom stort set alt andet marketing handler det om at blive set – og det er her, SEO kommer ind i billedet. Med en solid SEO-strategi giver du dine videoer den bedste chance for at blive set, så du kan opnå endnu større synlighed på nettet.
Det kan virke som en omfattende opgave at komme i gang, men det er faktisk ikke så svært, som det ser ud til. Her giver vi vores bedste råd, så du kan komme godt fra start med SEO på YouTube.
Er du i tvivl om, hvad SEO overhovedet er? Så kan du læse mere om det lige her.
Hvorfor skal jeg bruge SEO på YouTube?
Lad os forestille os, at du har lavet en video. Du har brugt timevis på at optage og redigere, så både historien og teknikken står knivskarpt. Måske har du endda brugt en god portion penge på professionelle filmskabere, så din virksomhed fremstår fra sin allerbedste vinkel.
Men selv med det lækreste indhold er det desværre ikke nok bare at uploade videoen til YouTube – uden en SEO-strategi, forsvinder den hurtigt i mængden. Og nu hvor du allerede har lagt tid, energi og penge i din video, fortjener den også at blive set.
Når det kommer til storytelling, er det svært at finde et bedre medie end video. Kombinationen af lyd og levende billeder er et af de mest populære værktøjer, og efterspørgslen stiger i takt med, at teknologien bliver bedre. I dag kan alle og enhver lave en video – bare tænd for kameraet i din telefon, tryk optag og råb “action!” – så er du i gang! Det betyder, at utallige virksomheder allerede har set lyset og bruger YouTube aktivt som en del af deres marketingstrategi. For at skille dig ud og blive set er det derfor vigtigt, at du har en gennemtænkt strategi for SEO på YouTube. En solid SEO-strategi kombineret med spændende indhold øger din synlighed ikke bare på YouTube, men også på Google og andre søgeplatforme som Bing.

Hvordan virker YouTube SEO?
Det lyder måske omfattende, men at lave SEO på YouTube minder på mange måder om at lave SEO på eksempelvis en hjemmeside eller andre sociale medier. Det er vigtigt at tænke over, hvilke keywords der optræder i din titel, din beskrivelse og ikke mindst i dine tags.
Når YouTube skal afgøre kvaliteten af videoer, fokuseres der på nogle bestemte faktorer. Der kigges blandt andet på:
-
- “Audience retention” – hvor meget af din video brugerne ser.
- Subscribers – hvor mange, der vælger at abonnere på din kanal efter at have set videoen.
- Delinger
- Kommentarer
- Likes
- Længden på selve videoen (typisk om den er under eller over 4 minutter)
Når du skal planlægge din SEO-strategi, er det derfor smart at huske på disse punkter. På den måde kan du indarbejde det i din strategi, så din video har de bedste chancer for at øge din virksomheds synlighed.
Guide til SEO på YouTube?
I YouTubes Creators Academy kan du lære alt om, hvordan du får succes på YouTube. Vi har samlet et par af deres tips her, så du kan blive mere synlig på YouTube:
Lav en god video
Okay, det giver måske sig selv, men noget af det vigtigste er dit indhold. Nogle af de faktorer YouTube især kigger på, er brugernes interaktion. Derfor er det en god idé, at blandt andet have interaktion i tankerne allerede før du trykker “optag”. Jo bedre indhold du har, jo bedre chancer har du for at brugerne liker, kommenterer og deler din video.
YouTube rangerer også din video baseret på, hvor længe brugerne ser med. Hvis brugerne ser med til slutningen, tolker YouTube det som et godt tegn. Derfor er det vigtigt at holde dine brugeres opmærksomhed hele vejen gennem videoen. Spring den lange intro over og giv eventuelt seeren et lille hint om noget spændende, der sker i slutningen af videoen – så er der en god mulighed for, at de bliver hængende. Du kan med fordel gøre brug af den omvendte trekant, som oftest bruges inden for journalistik. Start med det vigtigste første og dyk derefter dybere ned i emnet.
Optimer din YouTube kanal
Flot kanaldesign er med til at skabe troværdighed og får din YouTube kanal til at skille sig ud fra mængden. Optimer din kanalside og øg chancerne for at blive vist i YouTubes søgeresultater markant. Du kan tilføje et banner eventuelt med din virksomheds logo og give dine videoer “thumbnails”, der matcher i farverne. Har du mange videoer, kan du arrangere dem i playlister, så dine brugere nemmere kan finde rundt på din kanal. Det er også en god idé at tilføje en beskrivelse og evt. linke til din hjemmeside eller andre sociale medier – det er med til at øge troværdigheden og kan hjælpe med at promovere dine andre digitale platforme.
Find de rette keywords til dine videoer
Ligesom med “almindelig” SEO, handler det om at bruge de rette søgeord.
Hvis du gerne vil forbedre din placering på YouTube, skal du fokusere på følgende tre ting:
-
- Titel
- Beskrivelse af din video
- Tags
Den nemmeste måde at få et overblik er ved at kigge på, hvad der allerede eksisterer på YouTube, som ligner din video. Lær fra de bedste ved at kigge på, hvem der ligger øverst i søgningerne indenfor dit felt og undersøg, hvilke titler og keywords der klarer sig godt.
At havne øverst på YouTube er godt – men at havne øverst på både YouTube og Google er fantastisk! Brug derfor nogle af de samme strategier, som du gør på Google, blandt andet når du skal finde den rette overskrift – så øger du chancerne for, at din video også optræder i Googles søgeresultater.
Hold øje med hvordan din video klarer sig
I YouTube Studio kan du få et overblik over, hvordan dine videoer klarer sig – lige fra antallet af likes og kommentarer til hvor længe brugerne ser med. YouTube Analytics minder meget om Google Analytics og kan tilsvarende give dig nogle data på dine videoer. Det er et genialt værktøj til at finde ud af, hvilke videoer der er populære – og det kan give dig en indikator på, hvad dine følgere gerne vil se fra dig i fremtiden.
Har du brug for hjælp med YouTube SEO?
Synes du stadig, det er lidt forvirrende, hvordan du bruger video og SEO i din markedsføring? Forståeligt – det kan være temmelig omfattende, men det kan også være en enorm gevinst for dig og din virksomhed.
Hvis du gerne vil lære mere, kan du kontakte os på kontakt@webpuls.dk eller ringe til os på +45 22 39 22 51 – så kan vi tage en snak om, hvordan du kan optimere din SEO på YouTube (og andre digitale platforme), så du bliver mere synlig på nettet.