Hvorfor er min hjemmeside “ikke sikker”?

feb 22, 2019 | Blog, SEO

PBN network og PBN Netværk

Hvis du stiller dig selv det spørgsmål, så er det en god beslutning at læse med her. Det er nemlig noget, du bør reagere på – og jo hurtigere jo bedre.

Hvad betyder det, at min hjemmeside ikke er sikker?

Kort sagt, så handler det om, at din hjemmeside ligger på http i stedet for https. Den eneste forskel er s’et, som står for secure. Hypertext Transfer Protocol Secure er en krypteret udgave af http. Nu bliver det teknisk: Krypteringen består nemlig i en SSL-forbindelse, som bruges til at flytte data sikkert mellem din webserver og din kundes webbrowser.

Hvorfor skal jeg skifte til https?

Det er naturligvis vigtigt, at dine kunders passwords, dankortoplysninger eller CPR-numre ikke bliver hacket gennem en usikker forbindelse. Ved at skifte til https mindsker du risikoen for, at dette sker.

En sikkerhedsadvarsel kan desuden virke meget afskrækkende på en kunde, som besøger dit hjemmeside. Det handler om tillid, og hvis din konkurrent er bedre til at signalere sikkerhed og skabe tillid, så er det måske ham, der får kundens ordre i stedet for dig.

Det er desuden vigtigt at nævne, at Google siden 2014 har straffet hjemmesider, som ikke er overgået til https i deres søgeresultat. I oktober 2017 indførte de yderligere stramninger i form af sikkerhedsadvarsler til kunder og brugere på http-hjemmesider, og de justerede i SEO-algoritmerne, så hjemmesider med https blev favoriseret endnu mere.

Eksempel på en sikkerhedsadvarsel på en http-hjemmeside.

Google ønsker at skabe den højest mulige sikkerhed for deres brugere, så derfor vil de gerne lede dem videre til sikre hjemmesider af god kvalitet – og det er her, dit problem særligt kommer i spil. For hvis din hjemmeside ikke er sikker, så kan det være, at Google slet ikke viser den til dine potentielle kunder. Og hvis de alligevel finder den, så får sikkerhedsadvarslen dem måske til at genoverveje, om det er hos dig, de vil lægge en ordre.

Dine fordele ved at få din hjemmeside over på https:

  • Du sender et signal til dine kunder om, at du er seriøs, og at de kan have tillid til dig.
  • Du sikrer dine kunders oplysninger bedre imod udefrakommende.
  • Du opnår bedre placering i Googles søgeresultat.

Hvordan gør jeg min hjemmeside sikker?

For at sikre dig S’et i https, skal du købe et SSL-certifikat, som skal indsættes i koden på din hjemmeside. Sådan et certifikat fås med forskellige niveauer af sikkerhed, men oftest er “basisniveau” tilstrækkeligt, hvis der er tale om en mindre virksomhed.

Når SSL-certifikatet er indsat på din hjemmeside, ændres alle dine URL’er fra at begynde med http til at begynde med https. Derfor er det vigtigt, at du med det samme får opsat 301-redirects, som sender trafik til de gamle URL’er videre til de nye. Det er også vigtigt at sørge for, at søgemaskiner som Google ikke længere kan finde din gamle http-hjemmeside, fordi det vil blive opfattet som duplikeret indhold, hvilket går ud over din placering i søgeresultaterne. Hvis du er i tvivl om, hvordan du foretager rettelserne, så tag en snak med os.

Har du brug for hjælp til overgangen til https?

Det behøver ikke være en specielt omkostningsfuld affære at skifte til https, og det vil stort set altid kunne betale sig, hvis du ønsker, at potentielle kunder finder frem til dig og din hjemmeside. Vi hjælper dig gerne med at få overblik over processens forskellige steps, og vi kan også helt klare opdateringen for dig, hvis du ønsker det.

Husk det er ikke sikkert, at du vil have nogle omkostninger for at få aktiveret SSL udover den tid, det tager os at aktivere det for dig.

Giv os et kald på +45 22 39 22 51, så kan vi tage en snak om dine muligheder.

Læs vores inspirerende indlæg her