%

Dit afsnit går her

Maksimal Effektivitet – Nyhed i Google Ads

mar 15, 2022 | Blog, Google Ads, Online strategi

Konverteringsoptimering for webshops

Maksimal Effektivitet er Googles nye kampagnetype. På engelsk kaldes den Performance Max. Ved hjælp af maskinlæring og AI tager Google det bedste fra alle typer kampagner, og derudfra skaber den bedst mulige kombination. Maksimal Effektivitet disponerer over 6 forskellige annonceringsmuligheder på Google. Læs med, og bliv klogere på, hvad Maksimal Effektivitet er.

Hvad er Maksimal Effektivitet? 

Maksimal effektivitet adskiller sig fra andre kampagner ved, at denne kampagnetype vises i alle mulige placeringer. Det er en kombination af YouTube, Gmail, Display, Search, Discovery, Local Ads og Shopping. Maksimal effektivitet tilbyder altså hele Google Ads beholdningen i én kampagne. Maksimal effektivitet er ikke en erstatning for de andre kampagnetyper, men nærmere et supplement. Dine andre kampagnetyper bør derfor stadig køre ved siden af. En maksimal effektivitet kampagne kræver, at man angiver nogle kreativer bestående af overskrifter, beskrivelser, video og billeder, og så tager Google sig af resten. Det specielle ved den her kampagnetype er, at den viser dig steder, som du ellers ikke ville blive vist på, da den kan ramme nogle andre placeringer. 

Opbygning af Maksimal Effektivitet 

Kampagnetypen identificerer og beslutter ud fra maskinlæring og AI, hvilken kombination af de opgivne kreative aktiver, der har størst sandsynlighed for at konvertere.

 

Målgruppe signaler

Målgruppe signaler er en valgfri funktion, du bør benytte, hvis du har nok indsigt i, hvilken målgruppe, som har størst sandsynlighed for at konvertere. Hvis du har nok data og importerer dette, så vil Googles algoritme finde lignende brugere på tværs af Googles forskellige kanaler. Du fortæller altså Google, hvilken målgruppe adfærd, der er relevant for dig. Det gør, at algoritmen giver mulighed for at optimere fra starten. Man vælger altså ikke en målgruppe selv, men derimod signaler, så Google ved, hvilke brugere du gerne vil have fat i. 

 

Kreative aktiver 

Aktivgrupper er noget nyt i forbindelse med kampagnetypen. En aktivgruppe (asset group) omfatter det materiale du opgiver til Google i form af billeder, logoer, videoer, overskrifter og beskrivelser, som bruges til at sammensætte annoncer. En aktivgruppe fungerer lidt ligesom annoncegrupper, som vi allerede kender til. Du kan derfor stadig organisere dine aktivgrupper efter tema eller produkter, samt tilføje flere til en eksisterende kampagne. 

Det anbefales, at der laves så mange kreativer som muligt, for så har Google de bedste forudsætninger for at give bedst mulige performance. Google vil ud fra de opgivne kreativer sammensætte og blande dem, som klarer sig bedst. Alt efter hvilket aktiv, er maksimummet af tilføjelser forskelligt. 

 

Tekst specifikationer

  • Tilføj op til 5 korte overskrifter á 30 tegn, hvor mindst én skal være under 15 tegn. 
  • Tilføj op til 5 lange overskrifter á 90 tegn. 
  • Tilføj op til 4 beskrivelser, hvor mindst én skal have under 30 tegn, og mindst fire med 90 tegn. 
  • Tilføj ét virksomhedsnavn á maks 25 tegn. 
  • Tilføj én call-to-action 
  • Tilføj én endelig webadresse (brug URL Expansion).

Billede specifikationer

Tilføj op til 15 billeder i forskellige formater: 

  • Tre billeder i liggende format (1200×628)
  • Tre billeder i kvadratisk format 1200×1200)
  • Ét billede i stående format (960×1200)

 

Tilføj op til 5 logoer:

  • Ét kvadratisk logo (1200×1200)
  • Ét liggende logo (1200×300)

Video specifikationer

Det er obligatorisk at tilføje én video til denne kampagnetype.

  • Tilføj op til 5 videoer med en varighed på over 10 sekunder.

* Der genereres muligvis en video til dig baseret på de andre aktiver, hvis du ikke uploader en video.

Indhold på hjemmeside

Det er vigtigt, at du fortsat har fokus på dit indhold på din hjemmeside. I Maksimal Effektivitet er der nemlig DSA’er (dynamiske søgeannoncer). DSA’er er annoncer baseret på Googles crawl af dit website. Det betyder, at jo bedre indhold man har på sine landingssider, og jo mere content man generelt har, jo bedre vil kampagnen også performe, da den laver annoncer og målretning på baggrund af disse ting. Hvis man har eksisterende kampagner kørende samtidigt, skal man ikke være nervøs for, om det er spild. De annoncer med det bedste kvalitetsresultat, vil nemlig blive vist. Så hvis din eksisterende søgekampagne har et bedre kvalitetsresultat end Maksimal Effektivitet, vil den overgå og blive vist. Det samme gælder også ved det omvendte scenarie. Hvis man bruger exact match i sine eksisterende søgekampagner, vil disse til enhver tid overgå Maksimal Effektivitet kampagner. Har man phrase og broad match typer i sine eksisterende kampagner, vil Google gå ind og opveje med Maksimal Effektivitet, og vise den kampagne, som har størst sandsynlighed for at skabe bedst mulige resultat. 

URL Expansion 

Den kan også henvise brugeren og lede trafik hen til den URL, som Google selv mener er mest relevant i forhold til den data Google har. Tænker du så nu, at Google vil kunne finde på at vælge din side om handelsbetingelser, som landingsside? Bare rolig, du har stadig en smule kontrol over dette, da du har mulighed for at lave URL ekskluderinger. Det vil sige, at du udelukker specifikke landingssider fx. handelsbetingelser, fordi man netop ikke vil have visninger på annoncer i forhold til det. 

Opsummering 

  • Den nye kampagnetype Maksimal Effektivitet gør det muligt, at ramme brugerne på tværs af de 6 forskellige kanaler på Google. 
  • Det giver mulighed for at ramme nye segmenter ved hjælp af målgruppesignaler.
  • Maskinlæring og AI gør det muligt, at du får vist den kombination, som har størst sandsynlighed for at skabe bedst mulige resultater 
  • Lav så mange kreative aktiver som muligt i det omfang, at det giver mening. 

Er du interesseret i at prøve Maksimal Effektivitet? 

Hvis du ønsker at høre mere om Maksimal Effektivitet i forhold til din situation, eller du har brug for hjælp til opsætning, er vi klar til at hjælpe dig. Hos WebPuls er vi specialister inden for Google Ads, og vi hjælper dig med at skabe de bedste skræddersyede løsninger for din forretning. Send os gerne en mail på kontakt@webpuls.dk, eller giv os et kald på +45 22 39 22 51. 

Læs vores inspirerende indlæg her