Optimér dine tekster, og bliv synlig i søgemaskinerne

jan 18, 2019 | Blog, Online strategi, SEO

PBN network og PBN Netværk
SEO strategi

Før du begynder at arbejde med søgemaskineoptimering, er der nogle grundlæggende elementer, du skal have forståelse for.

Først skal du vide, hvad det egentlig vil sige at arbejde med optimering til søgemaskinernes algoritmer. Derefter skal du lære at forstå, hvordan søgemaskinerne tænker. Her er det især Google, der er vigtig, for det er den langt mest brugte søgemaskine på markedet. Så er det selvfølgelig også rigtig vigtigt, at du laver en effektiv SEO-strategi, så du har en plan for arbejdet.

Hvad er SEO?

SEO er en forkortelse for Search Engine Optimization – på dansk kaldet søgemaskineoptimering. SEO hjælper med at øge kvaliteten af din hjemmeside og dermed øge din konkurrenceevne i de organiske søgeresultater. På den måde styrkes din virksomheds synlighed i markedet, og når du ligger højt i søgeresultaterne, så er det måske dig frem for din konkurrent, der får de altafgørende klik fra kunderne. Der er hård konkurrence om de organiske topplaceringer, og SEO er derfor en vigtig disciplin at mestre, for at din virksomhed kan blive fundet på Google og præsenteret for potentielle kunder.

Når Google skal placere din side i søgeresultatet, er der rigtig mange parametre, som spiller en rolle. Det er både den tekniske kvalitet af din hjemmeside (teknisk SEO) og kvaliteten af dit indhold (on-page SEO). Derfor er det ikke nok at have en masse gode SEO-tekster på din hjemmeside, hvis det tekniske setup ikke er optimalt – og omvendt.

SEO omhandler de organiske søgeresultater, og dine økonomiske udgifter ved SEO er derfor begrænset til selve arbejdet, modsat de betalte annoncer på Google, hvor du betaler pr. klik (CPC). Omkostningen ved SEO er altså kun den tid, du bruger på at optimere landingssiderne på din hjemmeside.

Forstå Google, før du arbejder med SEO

Google er kompleks, men for at kunne arbejde optimalt med SEO, skal du lære at forstå, hvordan Google tænker. Google sætter deres brugeres ønsker først og derfor prioriterer de relevant indhold først, så brugeren får et søgeresultat, som svarer til deres behov. Det vil sige, at Google rangerer søgeresultaterne efter det, der bedst matcher brugerens forespørgsler.

Google kigger specielt på, om de vigtige søgeord indgår de rigtige steder i teksten, samt på selve længden af din tekst. Er din tekst for kort, vurderer Google, at du ikke har nok at sige om det pågældende emne til at være relevant for brugeren. Derudover er der en lang række elementer, såsom metabeskrivelser, alt-tekster, intern linkbuilding, dine URL’er og duplicate content, som Google også kigger på i sin vurdering. Ved hjælp af at arbejde med SEO, kan du forbedre alle disse punkter. Jo bedre kvalitet af hjemmesiden, og jo mere relevant den er for brugeren, jo højere kommer du op i søgeresultaterne.

Lav en god SEO-strategi

Før du går i gang med SEO, anbefaler vi, at du laver en SEO-strategi. Ligesom med alle andre større kommunikationsprojekter, er det nemt at miste overblikket, hvis du ikke har en plan for arbejdet og så risikerer du at spilde din tid.

Her får du en guide, som du trinvis kan gennemgå, før du starter dit arbejde med SEO.

SEO strategi

Først og fremmest er det en god ide at spørge dig selv, hvad du gerne vil opnå med SEO. Vil du, eksempelvis, øge kendskabsgraden til dit brand, sælge mere eller optimere dele af din forretning? Næste skridt er at fastlægge din virksomheds målgruppe. Jo bedre du kender din målgruppe, jo nemmere er det at målrette din SEO.
Det er også rigtig godt at have dine konkurrenter for øje, især hvis de gør meget ud af SEO. I så fald er det vigtigt, at din virksomhed laver en effektiv SEO-indsats for at være konkurrencedygtig – og det kan være et omfattende arbejde.
Til sidst bør du vurdere, om du selv kan overkomme SEO-arbejdet, eller om det er for omfattende for dig at udføre. I så fald kan det være både tids- og ressourcebesparende at få en konsulent udefra til at varetage SEO for dig. På den måde kan du sikre både kvalitet og effektivitet af din SEO-indsats.

Mangler du sparring om, hvordan du får lavet en god SEO-strategi, så er du velkommen til at kontakte os på tlf. 22 39 22 51.

Læs vores inspirerende indlæg her