fbpx

Hvordan undgår jeg at blive hacket? Det prøver vi herunder at svare på. Læs med, og få en sikker online profil!

Når du køber noget til dig selv hos købmanden eller lignende, så tilhører det selvfølgelig dig. Det sidste, du formentlig ville ønske, ville være, at det blev taget fra dig, uden at du har givet vedkommende lov.

Det samme kan ske for dig, når du opretter en digital profil på internettet, uanset om det er en personlig profil eller en virksomhedsprofil på Facebook, Instagram, Linkedin, eller en konto til online annoncering på Google. Det er selvfølgelig ikke en rar følelse, men der er en række ting, du kan foretage dig, så du er sikker på, at dine profiler ikke bliver “hacket”. Er du fuldt udrustet med de bedste sikkerhedstips, så kan du altid være sikker på, at dine profiler forbliver dine.

Hvad betyder det “at blive hacket” eller “hacked”?

At blive hacket eller hacked betyder det samme, uanset hvordan du staver det. Det betyder, at noget, der tilhører dig, kommer i besiddelse hos en anden. Med andre ord, så er der andre, der får adgang til dine profiler, uden at de har fået lov.

Dette kan eksempelvis ske, hvis du klikker ind på sider, der ikke er sikkerhedscertificerede (SSL), og vælger at acceptere cookies eller indtaste din mail på hjemmesiden. Hvis du ejer en eller flere hjemmesider, så kan du risikere, at dine hjemmesider bliver hacket, hvis det lille hængelås ikke er synlig ved siden af dit domænenavn. Sider, der er sikkerhedscertificerede, er gode til at forsvare sig selv mod hackere, så du kan navigere trygt og sikkert rundt på siden.

Et godt råd ville derfor være at besøge sider eller oprette sider, der er sikkerhedscertificeret. Hvis du har din egen hjemmeside, så anbefaler vi, at du sikkerhedscertificerer din hjemmeside, da dette skaber troværdighed for dine besøgende og den bedste sikkerhed mod hackere.

Selvom, at du navigerer rundt på sikkerhedscertificerede sider, så vil hackere altid finde nye metoder at hacke din profil på. Så hvordan kan du optimere din sikkerhed yderligere? 

Her guidér vi dig til, hvordan du kan sørge for, at du har vedvarende kontrol, sikkerhed og styring af alle de profiler, du opretter online.

Udover, at siderne kan gøre sig selv sikre, så kan du øge din sikkerhed ved selv at gøre noget ved dine online profiler. Et første skridt ville være at foretage et sikkerhedstjek af dine profiler.

Hvordan foretager jeg et sikkerhedstjek?

Et sikkerhedstjek kan ske på forskellige måder. En af de mest velkendte sikkerhedstjek er at aktivere en totrinsbekræftelse på din adgangskode. Dette betyder, at hvis du bliver udsat for, at din profil bliver brugt på en anden ukendt enhed, såsom en anden computer eller mobil, så vil du få en SMS-besked på din telefon. Det er meget sværere for hackere at trænge sig ind på din telefon, hvilket gør denne metode til en af de mest sikreste, der findes derude.

Heldigvis, så har de mest populære websider denne funktion, når du opretter en profil. Hvis du eksempelvis anvender Facebook til annoncering og markedsføring af din virksomhed, så har du mulighed for denne funktion, når du bruger Facebook Business Manager. Det er let og overskueligt, og det tager kun få minutter at få opstillet.

Anvender du en Google-konto til privat eller erhverv, så har du også mulighed for at holde dig topsikret, når du klikker rundt på hjemmesiderne. Du kan læse meget mere om det inde under Googles generelle sikkerhedsoplysninger.

Udover dette, så vil du i øjeblikket, du opretter din profil på de forskellige sider, komme ud for, at hackere vil få let adgang til din konto, hvis din profil ikke er “stærk nok”.

Hvordan bliver min online profil “stærk”?

Når du opretter en profil på et website eller andre websites, så har man en tendens til at oprette et login, der er relativ kort, nemt at huske og éns på samtlige sider. Dette kan dog være farligt for din sikkerhed, eftersom at dit login vil være nemt for andre at gætte.

På dette punkt, anbefaler vi to punkter, der bør prioriteres.

Du kunne anskaffe dig et program, der laver uforudsigelige passwords til dig. Disse kan både downloades som apps på din telefon eller andre softwareprogrammer, og de virker ved at komme med forslag til komplicerede passwords, som ingen kunne drømme om at gætte på. Dette giver dig den unikke sikkerhed, at hackere ikke ville kunne gætte sig frem til dine login oplysninger.

En anden væsentlig ting, især hvis du driver en virksomhedsprofil, er at sørge for, at du altid er administrator af de profiler, du opretter. Dette lyder logisk nok tænker du, men hvis du drømmer om at køre annoncer på henholdsvis Facebook, Instagram eller Google for at nå ud til dine kundegrupper, så kunne det være, at du outsourcede denne aktivitet til andre virksomheder. 

En ekstern virksomhed vil formentlig have fuld adgang til dine konti, og det skal de have lov til, hvis de skal hjælpe dig med din virksomhed. Så selvom, du har givet den fulde kontrol til en anden, så sørg altid for, at du er administrator på de virksomhedsprofiler, du opretter. Så er du sikker på at blive underrettet, hvis du skulle komme ud for et hackerangreb.

Har du brug for hjælp til at optimere din sikkerhed?

Send en mail på henrik@webpuls.dk eller sonny@webpuls.dk, så tager vi en snak om, hvad vi kan gøre for dig, for at du færdes sikkert rundt på internettet, hvis du eksempelvis ønsker at oprette dine egne annoncer på diverse websites.

Det koster ikke noget at drikke en kop kaffe