Vil du være ekspert i digital marketing? Hvis ja, så er du måske vores nye praktikant til foråret 2019!

 

Brænder du for digital marketing, og drømmer du om at få en karriere i bureaubranchen? Besidder du en skarp pen, og har du forståelse for content marketing og Google-værktøjer? Så har vi måske den rette praktikplads til dig.

Hos WebPuls søger vi en skarp digital marketingpraktikant med gåpåmod. Vi er et digitalt strategibureau, der beskæftiger sig med at udvikle, optimere og eksekvere digitale strategier og online tilstedeværelse for vores kunder. Til foråret kan vi tilbyde en spændende praktikplads i en lille og dynamisk virksomhed, hvor du indgår som en ligeværdig del af teamet.

 

Dine opgaver:

Du skal kunne arbejde selvstændigt, da du får ansvar for egne projekter. Du kommer til at arbejde med en bred vifte af opgaver herunder content marketing, online marketing, tekstforfatning, sociale medier og Google-værktøjer, SEO m.m.

Du skal have interesse for online marketing og gerne tidligere have beskæftiget dig med lignende opgaver.

Praktisk info:

  • 33 timer arbejdsuge
  • Stillingen er ulønnet
  • Minimum 4 måneders praktik
  • Egen kontorplads
  • Adresse: Fabrikvej 11C, 8260 Viby J

Dine kvalifikationer:

  • Du er i gang med en kandidat i marketing, kommunikation, IT, medievidenskab eller anden relevant uddannelse
  • Du har erfaring med online markedsføring enten fra studie, fritid eller andet job
  • Du kan skrive grammatisk korrekt
  • Du har kommerciel forståelse og interesse for online markedsføring
  • Du er selvkørende, analytisk og serviceminded
  • Det er et plus, hvis du kender til Google Analytics og Google AdWords samt har kendskab til gængse online marketing discipliner som SEO, SEM (AdWords), email marketing og content marketing.

Send din ansøgning til: kontakt@webpuls.dk

Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at skrive eller ringe til os.

 

Tilmeld vores nyhedsbrev

Tilmeld vores mailiste for at modtage seneste nyt og opdateringer fra vores team hos WebPuls

Du er nu tilmeldt WebPuls nyhedsbrev!