Vi byder Lærke velkommen!

Lærke er netop startet som digital marketingkonsulent. Hun er nyuddannet cand.ling.merc. i virksomhedskommunikation fra Aarhus Universitet og medbringer derfor masser af viden inden for online forbrugeradfærd, strategisk kommunikation og branding. Derudover har Lærke international erhvervserfaring fra San Francisco, hvor hun har beskæftiget sig med udvikling af social mediestrategier og content marketing for en miljøorganisation.

Hos Webpuls kommer Lærke til at rådgive virksomheder på B2B- og B2C-markedet i digital marketing og branding samt eksekvering af indhold til sociale medier og digitale platforme.

Lærke er tidligere elite volleyballspiller, og elsker at dyrke sport og udfordre sig selv både fysisk og personligt. Derudover er Lærke opvokset på en stor gård, hvor hun har haft alt fra heste til ørkenrotter og påfugle, og hun har derfor stor kærlighed for dyr. Til dagligt tilbringer hun meget tid med venner, kæreste og familie, spiser god mad og drikker meget kaffe.

Vi glæder os til samarbejdet med Lærke!

Tilmeld vores nyhedsbrev

Tilmeld vores mailiste for at modtage seneste nyt og opdateringer fra vores team hos WebPuls

Du er nu tilmeldt WebPuls nyhedsbrev!