Black Friday nærmer sig med hastige skridt. Vil du gerne have rekordomsætning, så giver vi dig her en praktisk og konkret guide til at planlægge og eksekvere en succesfuld Black Friday-kampagne.

Black Friday i tal

Danskerne har i høj grad taget den amerikanske mærkedag Black Friday til sig. Hele 92 procent af den danske befolkning kender til Black Friday, og i 2017 brugte danskerne i gennemsnit 2.219 kr. pr. person på dagen. Det betyder, at Black Friday nærmest ikke er til at komme udenom. Det er en rigtig god mulighed for at få et boost i salg, kundeengagement og meget mere.

Vi guider dig gennem Webpuls’ 7 konkrete tips til, hvordan du planlægger din Black Friday-kampagne og vigtigst af alt, får succes med din indsats.

1. Start din planlægning tidligt

Det er en god idé at starte din planlægning tidligt for at være godt forberedt.

  • Definer dine mål med din Black Friday-kampagne (SMART-mål).
  • Læg derefter et budget og opstil klare KPI’er.
  • Sørg for at have Google Analytics og Facebook pixel sat op.
  • Lav en lead-formular, så besøgende på dit website kan tilmelde sig din e-mailliste og være de første, der får besked om dine Black Friday-tilbud.
  • Du kan også have en landingsside til Black Friday klar hele året, hvor du kan indsætte elementer såsom en nedtælling og teasere om tilbud og deals. På den måde skaber du varme leads til dagen.

2. Tilpas din kampagne til forbrugertrends og -adfærd

Ifølge Google starter mange forbrugere allerede deres research efter julegaver midt i august. Det betyder, at forbrugernes købsrejse starter meget tidligere end i dagene op til Black Friday. Du bør derfor målrette din markedsføring både før og efter Black Friday. Hold dig opdateret på spirende forbrugertrends og skiftende forbrugeradfærd, så du kan tilpasse din kampagne dertil.

Nuværende e-commerce trends der fortsat udvikler sig:

  • Køb foretaget på mobilen (sørg for dit website er mobilvenligt).
  • Julegavekøb bliver foretaget tidligere og starter allerede i november pga. Black Friday.
  • Forbrugerne ønsker en mere personaliseret købsoplevelse.
  • Research er en stor del af købsrejsen, inden forbrugeren foretager et køb.
  • Forbrugere er kritiske, og de bruger gerne prissamligning-sider i jagten på den bedste pris.

3. Indtænk kunden og købsrejsen

Black Friday er en gylden mulighed for at få nye kunder, men også for at pleje forholdet til eksisterende kunder. Giv eksempelvis dine eksisterende kunder særtilbud og pre-notifications på dine specielle Black Friday deals, og nye kunder et introduktionstilbud.

  • Sørg for at opsætte retargeting flows, så du kan du konvertere besøgende på din side til leads. Derudover kan modne leads, der tilmelder sig e-maillisten, få besked om tilbuddene og teasere, så de er brandvarme leads, når vi rammer Black Friday.
  • Personaliser din Black Friday-e-mail marketingkampagne, så du skiller dig ud. Ved at analysere data om dine kunders interesser og tidligere køb, kan du skabe relevant indhold til dine kunder.

4. Annoncering og synlighed

Konkurrencen om synlighed stiger kraftigt på Black Friday og i tiden op til. Det betyder, at priserne på jeres annoncering stiger, og det stiller højere krav til budgivningen i jeres PPC-kanaler (eg. Google Ads, Bing og Facebook). Du kan vælge forskellige strategier for at opnå bedre synlighed.

  • Automatiseret budgivningen sikrer, at dit bud automatisk hæves og sænkes i takt med annoncernes performance.
  • SEO kan i stor stil bidrage til at optimere din synlighed og sikre dig en god plads i Google-søgninger. Forbrugeres søgeadfærd ændres, når det kommer til Black friday, så det kan være en god idé at anvende Google Trends til at identificere effektive søgeord.
  • Hav en Black Friday-landingsside, der kører hele året. På den måde slipper du for at starte fra bunden hvert år. Husk at holde siden og din metabeskrivelse opdateret.

5. Der skal mere til end én e-mail, annonce eller opslag

Det bliver svært at tiltrække besøgende til dit website, hvis ikke de er blevet gjort opmærksom på din Black Friday-kampagne. Sørg for at være effektiv og vedholdende i din kommunikation fra cirka en måned før Black Friday.

  • Ved brug af e-mail marketing kan du segmentere dine e-mail abonnenter efter, hvilken type kunde de er: Er de loyale kunder, der køber til fuld pris, eller tilbudsjægere der venter på det rigtige tilbud? Send tilpassede e-mails med relevante tilbud og indhold for at sikre varme leads til når Black Friday starter.
  • Kombiner dine indsatser med både e-mail marketing, retargeting, annoncer og opslag på dine sociale medier.
  • Det kan anbefales at gøre brug af Urgency og FOMO-mekanismer i din kommunikation. Urgency trigger kundens følelse af, at de skal skynde sig for at nå at få fingre i tilbuddet, før det udløber. Ligeledes betyder FOMO ‘fear of missing out’, og påvirker kundens frygt for at gå glip af noget.

6. Offentliggør din Black Friday-kampagne

Når du ruller din Black Friday-kampagne ud på dit website og sociale medier, er det vigtigt, at du har gjort dit forarbejde.

  • Analyser dine følgeres engagement så du kan planlægge og poste dine opslag efter, hvornår på dagen dine følgere er mest aktive.
  • Vær kreativ og offentliggør forskellige deals på hver time på dit website så kunderne holdes til. Det kræver naturligvis, at du på forhånd annoncerer, at der vil være forskellige tilbud, så kunderne er klar over det.
  • Sørg for at jeres website er gearet til den store mængde trafik, og ligeledes at jeres kundeservice er forberedt og i topform.

7. Mål dine resultater

Black Friday er nu ovre, og du skal til at se på dine resultater. For at måle din kampagnes succes kan du tage udgangspunkt i følgende målepunkter:

  • Evaluer hvorvidt din kampagne nåede det mål, du satte, som vi omtalte i trin 1.
  • Sammenlign dine marketingkanalers performance med sidste års performance.
  • Mål ROI på kampagnen.

Hvad så nu?

Selvom Black Friday er ovre, er det ikke ensbetydende med, at dit arbejde er slut. Vend tilbage til dine kunder efter Black Friday for at følge op. Gør en indsats for at pleje dine kunderelationer og lad dem vide, at de ikke kun er interessante, når de skal have pungen op af lommen.

Slutteligt er det en god ide at reflektere over, hvad der virkede og hvad der ikke virkede i løbet af din Black Friday-kampagne. Det kan være svært, men det er en vigtig læring for at kunne forbedre sin indsats, så du er klar til næste år.

Ønsker du sparring til din Black Friday kampagne, så kontakt os her: henrik@webpuls.dk

Tilmeld vores nyhedsbrev

Tilmeld vores mailiste for at modtage seneste nyt og opdateringer fra vores team hos WebPuls

Du er nu tilmeldt WebPuls nyhedsbrev!