fbpx

Linkbuilding via PBN-netværk

Linkbuilding er en meget populær metode at benytte for at få kunderne placeret så højt som muligt på Google og andre lignende søgemaskiner. Des højere vi er placeret organisk i søgeresultaterne, des mere trafik og salg kan vi generere. Links fra websites af høj autoritet er en af de vigtigste faktorer, når søgemaskinerne ranker din side. Derfor benytter nogle bureauer et PBN-netværk til at skabe hurtig og høje placeringer i de organiske søgeresultater, så kunderne hurtigere placeres højt i søgemaskinerne og får værdi for pengene -eller gør de?

Linkbuilding via PBN-netværk kan påvirke dit website negativt i søgeresultaterne, da det er en overtrædelse af Googles retningslinjer. Retningslinjerne for hvad gode links er, kan du læse her.

 

Hvad er PBN-netværk?

Private Blogging Networks eller såkaldte PBN Networks var tidligere en række hjemmesider, som var installeret på den samme server, der kommunikerede et eller flere emner, men visuelt ikke var overbevisende. De indeholdte artikler med en række links til kundens hjemmeside, med det formål at pege flere links ind på denne hjemmeside for at øge sidens placering på søgemaskinerne. Disse links er også kaldet backlinks.

PBN-netværk er skabt ved at købe udløbede domæner, der i forvejen har høj domæne-autoritet. På disse domæner oprettes en blog, hvor der pushes en masse content med links til kundens website. Når et website har backlinks fra en masse PBN-netværk, kan det have en ekstremt positiv indflydelse på din SEO. Problemet er bare, at det er i strid med Googles regler, og konsekvenserne kan være rigtigt store, hvis Google finder ud af det.

I dag er PBN blevet en del mere avanceret, og det er blevet sværere at tyde, om det er et rigtigt website, da de både visuelt ser mere fængende ud og kommunikerer et specifikt emne.

PBN-netværk kan derfor være svære at gennemskue og finde – der er en årsag til de kaldes private!

 

Hvordan kan du identificere et PBN netværk?

Der er flere måder at undersøge om, der er et PBN-netværk, som linker til din side:

  1. Ligger der flere lignende hjemmesider eller blogs på samme IP adresse? Et værktøj til at undersøge det er https://myip.ms/
  2. Ligner hjemmesiderne/blogs hinanden af udseende, i menustruktur og farver m.m.
  3. Kontrollér ejeren af hjemmside-URL’en og se om ejerinformationerne er gemte. Dette kan du gøre på dette site: https://www.whois.com/whois/
  4. Duplicate content: Kopiér et afsnit af teksten og se, om samme tekst går igen på flere forskellige sider i søgemaskinerne.
  5. Backlinks er sider som linker til din hjemmeside. I Google Search Console kan du se et overblik over hvilke sider, der linker til din hjemmeside. Det kræver dog, at du har linket Google Search Console med dit website. Dette kan du gøre på https://search.google.com/search-console/about?hl=da. Under menupunktet ‘Links’, kan du få et overblik over sider, som linker til din hjemmeside.

 

Er linkbuilding noget din virksomhed skal undgå?

Nej! Men lad den være brugergeneret og naturlig. En naturlig linkbuilding er helt klart noget, der kræver arbejde. Det vil sige, at der skal opbygges indhold af høj kvalitet – noget som brugerne mener er værdiskabende at dele og linke til, hvilket selvfølgelig stiller krav til indholdet i dine tekster.

Tidligere kunne man skaffe flere links til sin hjemmeside ved at kommentere på en blog og indsætte links til hjemmesiden, man ønskede at højne værdien af. Driver du en blog eller hjemmeside, hvor det er muligt, kan nedenstående indsættes således, at pagerank ikke overføres til den hjemmeside, der linkes til. I dag er dette som udgangspunkt en automatisk funktion på de fleste blogs.

Du kan forhindre overførsel af PageRank på flere måder, f.eks.:

  • Du kan tilføje et rel=”nofollow” link
  • Omdirigering af de pågældende links til en mellemliggende side, som udelukkes fra søgemaskiner ved hjælp af en robots.txt-fil

Bemærk at annoncer med links, som er betalt ”betal pr. klik (PPC, pay-per-click)”, ikke overfører PageRank til annoncekøberens hjemmeside og som udgangspunkt ikke overtræder Googles retningslinier for links. Det betyder, at Google som udgangspunkt ikke følger linket.

 

Har du råd til ikke at have styr på, hvor dine links kommer fra, og hvordan de bliver skabt?

Konklusionen på dette indlæg er, at du må spørge dig selv, om du har råd til ikke at have styr på, hvor dine links kommer fra. Det kan have store konsekvenser for din virksomheds online tilstedeværelse og økonomi.

Grundet meget strenge regler, som søgemaskinerne har sat ind mod offentlige og private PBN-netværk, er alle websites, der fanges og benytter sig af denne type netværk i fare for at blive straffet.

I værste fald kan en hjemmeside endda blive sparket ud af søgeindekset, hvilket ville medføre et totalt tab af søgemaskinetrafik og placeringer. Så overvej hvordan og hvor du ønsker at have links fra, og hvordan disse kan opnås på naturlig vis.

 

 

 

 

Det koster ikke noget at drikke en kop kaffe

Modtag de seneste tendenser inden for online forretning!

Tilmeld vores nyhedsbrev og modtag nyheder og opdateringer inden for digital marketing og online forretning.

Symtykke

Du er nu tilmeldt, tak for det ;-)