fbpx

I dette blogindlæg kan du læse om, hvordan du spotter og undgår de 5 SEO-fejl, vi oftest oplever hos mindre webshops.

1. Mangelfulde eller generiske produktbeskrivelser

Det kan være tillokkende at genbruge dele af dine produktbeskrivelser igen og igen på tværs af dit produktkatalog. Det virker også ligetil at kopiere producentens egen beskrivelse af det produkt, du forhandler. Det kan dog ikke understreges nok, hvor stor betydning en god og unik produktbeskrivelse har for både søgemaskineoptimering, betalt annoncering og dine kunders oplevelse på din hjemmeside.

Google og andre søgemaskiner er ikke interesserede i at vise deres kunder 10 resultater, som indeholder den samme tekst (duplikeret indhold). Hvis du derimod skriver gode, uddybende og unikke produktbeskrivelser til hvert enkelt af dine produkter, så hjælper det ikke kun på din placering hos søgemaskinerne, du forbedrer også din hjemmesides kvalitet. Dette betyder, at dine annoncer også bliver placeret bedre, og at du kommer til at betale mindre for et klik.

Samtidig besvarer en god produkttekst også din kundes spørgsmål og hjælper ham eller hende med at foretage en beslutning om køb.

2. Manglende landingssider til de vigtigste keywords

Når du har defineret de vigtigste søgeord, som du ønsker at blive fundet på, skal de bruges på strategiske steder på din hjemmeside. Det betyder, at du skal lægge en plan for, hvilke tekster du skal skrive til din hjemmeside (og hvornår) for at skabe mere organisk synlighed via søgemaskineoptimering.

Når du arbejder med at finde dine søgeord, så husk at korte søgetermer såsom “bukser” er meget uspecifikke og afsøgende – dem som søger på det er ikke nødvendigvis klar til at købe en vare. Samtidig er der over 42 millioner resultater på Google, hvis man laver den søgning. Det vil derfor kræve rigtig meget arbejde at nå op på første side af søgeresultatet, og samtidig er de personer, som foretager denne søgning, sandsynligvis ikke købeklar.

Hvis man derimod søger på “sorte levi’s MILE bukser”, så ved man, hvad man leder efter, og man er sandsynligvis klar til at købe. Samtidig er der langt færre resultater på Google ved sådan en søgning, så det vil kræve mindre arbejde af dig og give nogle mere værdiskabende visninger, hvis du fokuserer på de mere specifikke søgetermer. Denne måde at arbejde med søgeord på kaldes en longtail strategi.

En anden god ide er at oprette specifikke landingssider til hvert af de brands, du forhandler, hvis der er tale om en webshop, som forhandler mange forskellige brands. Her kan du samtidig vise nogle af dine bestseller-produkter fra brandet frem.

3. Manglende https

Siden oktober 2017 har Google kraftigt nedprioriteret sider, som ikke er gået over til https. Desuden får besøgende på sådan en hjemmeside en advarsel om, at “siden ikke er sikker”. Kort sagt betyder det, at din placering i søgeresultatet dykker, og hvis kunderne alligevel finder din side, så får de en advarsel om, at den er usikker. Det er ikke svært at forestille sig, hvordan det kan påvirke dit salg.

Du kan læse mere om overgangen til https her.

4. Manglende sitemap.xml

Et Sitemap er en slags guide til Google, som viser hvordan din hjemmeside er struktureret. Det kræver ikke meget arbejde at opsætte et sitemap, og når det er ordnet skal man blot indsende det via Google Search Console, hvor man derefter kan følge med i, hvor meget af hjemmesiden, Google har indekseret. Når du har gjort det, får du automatisk mails fra Google, hvis de opdager nogle fejl i indekseringen, så du hurtigt kan reagere.

5. Manglende optimering af billeder

Billederne på dit site skal selvfølgelig se godt ud – og det har du sikkert styr på. Men ved du, hvor meget de fylder i megabytes? Hvis billederne uploades til sitet i original opløsning, og sitet ikke automatisk kan komprimere dem, så påvirker det loadhastigheden på din hjemmeside. Jo langsommere din hjemmeside er, jo flere kunder vil springe fra inden siden overhovedet er indlæst (bounce rate). Både langsomme hjemmesider og høje bounce rates er på Googles no-go-liste, og det har konsekvenser for din placering i søgeresultatet.

En anden vigtig ting at huske, når det gælder billederne på din hjemmeside, er at bruge ALT-tags. Et ALT-tag fortæller Google, hvad billedet viser, og det er en rigtig god mulighed for at bruge dine søgeord strategisk, så de fremgår både i overskrifter, tekst og ALT-tags.

En uoverskuelig opgave?

Hvis du har brug for sparring eller hjælp til at komme i gang med søgemaskineoptimeringen af din webshop, så er du meget velkommen til at tage en snak med en af vores konsulenter. Skriv til os på [email protected] eller ring til Katrine på tlf. 24 85 36 94.

Det koster ikke noget at drikke en kop kaffe

Modtag de seneste tendenser inden for online forretning!

Tilmeld vores nyhedsbrev og modtag nyheder og opdateringer inden for digital marketing og online forretning.

Symtykke

Du er nu tilmeldt, tak for det ;-)